LOPPEMARKEDER

Gårdlauget ønsker at etablere mindst to årlige loppemarkeder i vores ende af Ryesgade, når der samtidig afholdes loppemarked i Ravnsborggade.

SØNDAG D. 19. JUNI 2022: 12-16

SØNDAG D. 25. SEPTEMBER 2022: 10-16

Se invitationen til at opstille en bod nedenfor.

INVITATION TIL DELTAGELSE I LOPPEMARKED SØNDAG D. 19. JUNI KL 12-16

Kære naboer i gården v/Ryesgade, Fredensgade & Blegdamsvej – samt naboer på Ryesgade

Vi er nogle initiativtagere, der gerne vil lave loppemarked i vores ende af Ryesgade samtidig med at der laves loppemarked i Ravnsborggade/Ryesgade.

Næstkommende er søndag d. 19. juni fra 10-16 / vi vil afholde fra kl. 12-16.

I fald du har lyst til at have en bod skal du tilmelde dig på denne mail: bestyrelsengaardlauget@gmail.com 

Du kan have en bod med tøj, børnetøj, brugte ting og sager – eller måske dine børn vil sælge deres gamle legetøj eller kage og saft?

Vi skal have mindst 12 tilmeldinger før det vil blive gennemført – så skriv til os med det samme hvis du gerne vil deltage.

Man kan kun opstille foran ejendomme der ikke har butikker/restauranter – og hvis der er mange tilmeldinger kan vi også opstille boder inde i gården v/Ryesgade 27.

Det er gratis at deltage, men man skal selv medbringe et bord, tøjstativ og evt. gamle aviser og poser til indpakning.

Hvis du mangler et bord at stille op, kan vi godt stå for at indkøbe foldeborde fra Harald Nyborg til en pris af 220 kr. pr bord. Man skal i så fald skrive det i tilmeldingsmailen inden søndag d. 12. juni. Bordet vil efterfølgende være dit eget og du skal tage det med når du pakker sammen.

Vi synes det kunne være hyggeligt at få startet en tradition i vores ende af gaden, så håber at mange vil være med.

Mange hilsner Sara & Sidsel fra gården v/Ryesgade 27.